Om
Det lyder altid drastisk, når man taler om paradigmeskift, næsten som revolutioner. Ikke desto mindre mener vi, at vi er midt i et skift. Et skift fra at tænke, at sandheden findes i enkelte dele, til at forholde sig til sammensatte systemer, hvor kompleksiteten giver nye udfordringer, men også muligheder for nye indsigter og radikal innovation.
Men hvor går du hen, for at finde ud af, hvad der fungerer i praksis - og ikke bare i lærebøgerne.
I foråret satte vi for første gang fokus på temaerne ved at arrangere en konference i København sammen med Dansk Industri. Nu ønsker vi at udvide konceptet ved at tage på besøg hos nogle af de virksomheder som i særklasse arbejder på nye måder, og som samtidigt har opnået ekstraordinære resultater.
Nu kan du komme med til USA og komme helt ud på overdrevet - hvor nye principper står deres ildprøve hver dag. Vi introducerer dig til en stribe af østkystens klogeste hoveder og mest innovative virksomheder. Du hører om nye organisationsformer og ledelsesprincipper år før de kommer i lærebøgerne - og du hører om dem direkte fra de mennesker der har fundet på dem og/eller fået dem til at virke i dagligdagen.